Bygningshistorie
I Danmark har isbåde i århundreder været et transportmiddel over Storebælt, når der var isvinter. Den første bygning på Halsskov Rev blev bygget under Christian IV rimeligvis i 1590. Revhuset, kaldet Christian IV’s Hus, blev indrettet med soverum i tagetagen, hvor de rejsende, der ventede på en isbåd, kunne sove i hængekøjer. Efter en privat båd med 3 personer og 25.000 rigsdaler var forlist, blev isbådetrafikken i 1794 overtaget af Postvæsenet, der i 1784 havde ladet opføre en postbygning på Halsskov Rev. Turen over Bæltet kunne tage fra 6 timer til flere døgn, men der var mulighed for at overnatte og få forplejning på Sprogø. En isbåd er betegnelsen for en solid, åben båd, der er konstrueret til at blive skubbet og trukket over is, men som også kan sættes i vandet og sejle som en båd, hvis man skulle passere en åben rende. Isbåden har en høj køl på midten, og under kølen er der to stålskinner, der fungerer som meder. For at båden ikke skal vælte, går nogen ved siden af den og støtter den samtidig med at de skubber, mens andre går foran og trækker båden i et tov. Da turen med isbåd var farlig, tog man som regel flere både afsted på række, så man kunne hjælpe hinanden, hvis en båd forliste. Efterhånden blev postbygningen kernen i en omfattende bebyggelse på Halsskov Rev i forbindelse med isbådstransporten. Omkring 1860 blev der bygget en rejestald samt et par bådehuse, og omkring 1870 blev der opført et hotel, som havde plads til de mange rejsende. På taget af hotellet var indrettet en udkigspost med nogle store søkikkerter. Kun to af disse ovennævnte bygninger er bevaret: Isbådsstationen og Isbådehuset. Den nuværende Isbådsstation, der fejlagtigt stadig bærer navnet “Christian IV’s Hus”, blev opført i 1838 af postvæsenet som gæstgiveri. Foruden værelser til de rejsende og søfolk rummede bygningen også lokaler til post og passagergods. På Knudshoved, på den anden side af Storebælt, blev der samme år også opført en isbådsstation. Undertiden var det kun nødvendigt at fragte passagererne ud til et ventende dampskib. I 1858 var der 11 både og 1 jolle på hver side af Bæltet og 1 båd og 1 jolle på Sprogø. Til hver båd var der en besætning på fire mand og en bådfører. Mandlige passagerer måtte gå ved siden af båden, og de kunne således holde varmen ved at hjælpe med at skubbe og trække båden, mens kvinder og børn kunne få lov til at sidde i båden. I forbindelse med indsættelsen af jernbanefærger mellem Korsør og Nyborg overtog De Danske Statsbaner også etablissementerne på Halsskov Rev, Sprogø og Knudshoved fra postvæsenet i 1883. I den forbindelse anlagde man Halsskovbanen fra Korsør Station til isbådsstationen ved Halsskov Odde samt Knudshovedbanen fra Nyborg Station til isbådsstationen ved Knudshoved og der blev bygget stationsbygninger. Statsbanerne havde i 1883-94 anskaffet fem skrueisbrydere. Den ene var en isbryderfærge, der foruden passagerer også kunne medtage jernbanevogne. Isbryderne var ikke stærke nok til at klare store ismængder, så isbådstransporterne måtte fortsætte. I 1884 lod DSB isbådshuset opføre. Efter at Statsbanerne havde overtaget driften, var det dog kun i årene 1888 og 1893, at det var nødvendigt at føre isbådene hele vejen over Bæltet. De øvrige isvintre var isbådene i brug fra land til iskant, hvor isbryderne ventede. Ved århundredeskiftet 1900 var der stationeret 36 isbåde på Halsskov. I de næste 30 år blev vintrene blev mildere, og mellem 1893 og 1922 var isbådene ikke i brug, men 1922-23 blev igen en streng isvinter på Storebælt. I mellemtiden havde Statsbanerne fået to mere moderne isbrydere og en isbryderfærge, og der var ved Knudshoved anlagt en mole med et molehoved, hvor isbryderne kunne lægge til og udveksle passagerer med togene. Isbryderne klarede opgaven næsten alene, så isbådene var kun i brug en enkelt dag, hvor isbryderne ikke kunne gå ind til molen. Behovet for isbådene svandt ind, fordi isbryderne blev stærkere og det også blev muligt at flyve over Bæltet. I 1930’erne blev isbådsstationerne mest opretholdt af hensyn til proviantering af skibe, der sad fast i isen, og i 1937 blev isbådsoverfarten officielt nedlagt, og stationen på Halsskov Rev blev nedlagt. Men da færger og isbrydere måtte give op i isvinteren i 1940, ville Statsbanerne ikke erklære isbådstransport, så i stedet organiserede en gruppe Korsørfiskere en privat isbådstransport, og flere vognmænd satte biler i fast rutefart over isen. Også vinteren 1941 blev hård. Endelig i 1942 fik Statsbanerne en ny isbryder Holger Danske til Storebæltsoverfarten, og med den kunne overfarten holdes i gang i de næste isvintre 1947, 1954 og 1956. I en årrække blev bygningerne anvendt af spejderbevægelsen FDF som feriekoloni sammen med den nu nedrevne nabobygning øst for bådehuset, der rummede hotellet. I 1967 blev isbådsstationens tag raseret af en storm, og i 1968 blev skaderne på taget udbedret. Under opførelsen af Storebæltsbroen i 1990’erne anvendte Storebæltsforbindelsen A/S isbådsstationen som hovedkontor. Isbådsstationen er i dag klubhus for Korsør Lystfiskerforening, Korsør Strandjagtforening og Korsør Modeljernbaneklub, mens isbådehuset er indrettet som museum for isbådetrafikken.

Kilde: TrapDanmark