Korsør Lystfiskerforening

SH2025_top

Standerhejsningen 5. april 2025

20 medlemmer var mødt op til dette traditionelle arrangement, som markerer starten på den nye udendørs sæson i Korsør Lystfiskerforening.
Vejret kunne ikke være bedre med høj sol, svag vind og en dejlig lun luft.

Efter formandens tale og hejsningen af hhv. Dannebrog og Klubfanen var der lejlighed til at tage Foreningens nye trailerjolle nærmere i øjesyn.

Bådpakken som består af en 14 fods MIKI jolle monteret med en 15 hk. Mercury påhængsmotor med el-start.  Båden står på en let autotrailer, som med en totalvægt på kun 500 kg. kan trækkes af de fleste biler.   Pakken indeholder også¨4 oppustelige redningsveste.
Båden vil kunne lånes af medlemmerne til deres private ture, men søges også indtænkt i foreningsarrangementerne.
Der var stor tilfredshed med den nye jolle og de spændende muligheder den tilbyder.

Deltagerne søgte nu indendørs i Revhuset, hvor det obligatoriske sildebord med tilbehør ventede.

Under spisningen havde vi en fantastisk oplevelse.
Gert Schjønning smagte for første gang i sit liv på en sildemad og som det fremgår af vedhæftede foto, så nød han det virkelig – Gert er godt på vej til at blive en rigtig voksen.

Efter et par timer bredte mætheden sig og over den afsluttende kaffe blev bl.a. Foreningens planer om start af en nytænkt juniorafdeling diskuteret.
Der var bred opbakning til projektet og mange gode forslag til arbejdet kom på bordet.
Det bliver afgjort dejligt igen at kunne møde unge medlemmer i Foreningen 😊

Alt i alt en god dag – dog ser Bestyrelsen gerne, at endnu flere medlemmer deltager i disse sociale arrangementer.  Det er her ideer fødes og her kammeratskabet dyrkes og udbygges.
Lad os gøre det bedre ved Standerstrygningen, som i år finder sted d. 25. oktober 2025.

 

Referent:  Jesper Thykjær