Korsør Lystfiskerforening

11022

Tirsdagsfiskerne d 1. november 2022

Tirsdagens vejrudsigt så ikke for lovende ud, alligevel mødtes 11 fiskere på P- pladsen på Reersø Rev. Holdt det tøvejr eller blev det bygevejr. Vejret holdt tørt og som formiddagen skred frem, blev det et meget godt fiskevejr. Flere gik til venstre og fiskede langs klinten. Andre gik til højre og fiskede ind i bugten. Da vi mødtes igen alle mand til ” indvejningen” var resultatet fem havørreder under målet. Så ingen skulle hjem og rense fisk. Det gjorde ikke så meget for frokosten blev spist og Gerts fortræffelige hjemmebag sat til livs alt sammen i en aldeles god kammeratlig tone. Flere fortsatte fiskeriet efter frokost, men stadig ingen fisk på land. Alligevel var tirsdagen en god dag og alle ser frem til næste tirsdag.

Niels