Korsør Lystfiskerforening

backfish

Tirsdagsfiskerne. – 14. Juni 2022.

Denne aften mødte 7 mand op på Holten Strand. Det blæste mere end DMI havde lovet, så de fleste af os brugte spinnestangen. Under fiskeriet blev vi opmærksomme på at naboens geder var sluppet ud af indhegningen. Inden længe kom naboen og lukkede gederne ind i folden igen. Han fortalte, at gederne hverken måtte slagtes spises eller sælges pga. Pfos forurening. Der løber en grøft gennem folden, som er forurenet med Pfos og ud i havet, så kommunen har udstedt et forbud.

Dette lagde for mit vedkommende en dæmper på fiskeriet. At fiske i forurenet vand synes jeg ikke om. Der blev ikke fanget fisk, så spørgsmålet om fiskene kunne spises undgik vi .

Niels