
Tirsdagsfiskerne – 1. april 2025.
På en dejlig forårsdag mødtes 8 tirsdagsfiskere på Kelstrup Strand. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vinden var næsten ikke eksisterende. Op ad dagen kom der lidt mere vind fra Nordvest. Vandet var stigende og egentlig perfekt fiskevejr. Det var dog småt med fiskene. Ingen havde mærket eller set noget, undtaget Gert, som havde set en ryg og halefinne fra en god fisk, men som han sagde, var længere ude end han kunne kaste med fluelinen. Ved halv tolvtiden samledes vi alle til den obligatoriske kage, hvor jeg kunne fortælle om min fangst af en fin lille fisk. I vandkanten fandt jeg en lille gummi delfin. Så lidt fik vi dog med hjem. Frisk luft og super fedt samvær med ”gutterne”, så var dagen reddet.
Niels