Foredraget om Revhuset 25 juni 2023
Revhuset, hvor vi har vores dejlige klublokale, har en rig historie. Derfor besluttede bestyrelsen for KLF, at få Kurt Rehder til at komme og fortælle om det. Så søndag d. 25 juni kl 16.30 mødtes ni medlemmer for at høre historien.
I 1881 begyndte man at anlægge et jernbanespor fra Korsør Station til Halskov Rev. ” Christian d. 4 `Posthus og Isbådladen lå her i forvejen. Der blev bygget en stations- bygning med ventesal, remise med drejeskive og nogle småhuse. Disse bygninger er nu nedrevet. Stationsbygningen blev senere brugt som feriehjem for skolebørn, men blev nedrevet i 1975. Jernbanesporet løb side om side med vejen til Revet i respekt for fodfolksskanserne og Horsekær Mose.
Da den faste forbindelse blev vedtaget, anlagde man tunnelelementfabrikken og udskibningshavn på et opfyldt areal. Opfyldet blev siden hen flyttet ind bag bølgebryderen, og i dag er det campingpladsen. Revet blev tilbage ført til den oprindelige form, og man kan stadigvæk støde på filtdugen, som man brugte til at holde på det opfyldte sand.
Det var en dejlig aften, hvor vi gik op på Høje klint og så pejlemærker fra brobygningen. Vi kom også forbi noget beton, som tyskerne havde anlagt. Det varer dog ikke længe før det styrter i havet. Det ligger helt ud til kanten af klinten.
Det var et par lærerige timer og vejret var med os
I dag er Revhuset fredet i klasse A og Nationalmuseet passer godt på det.
Niels