Korsør Lystfiskerforening

TopIMG_6171

Tirsdagsfiskernes – 28. november 2023.

Vinteren er rigtig kommet over landet. – 6 grader viste termometeret, da jeg kørte hjemmefra for at mødes med andre tirsdagsfiskere ude på Reersø Rev. 6 fiskere havde trodset kulden for at fange en havørred. Det er kun de blanke med løse skæl, der må hjemtages. De farvede skal genudsættes. Vinden var skarp, men langs klinten var der nogenlunde læ. Vandet stod højt, så for at komme fra P- pladsen og rundt om pynten, måtte vi vade gennem 30 cm vand, som slog ind mod klinten. I læ af den høje klint var det ok at fiske, man skulle bare have huen godt ned over ørene og vanter på, så gik det. Jeg var så heldig at fange en blank havørred på 50 cm og 1,3 kg. Det lunede gevaldigt. Efter et par timers fiskeri, var vi så gennem kolde, at Claus og jeg besluttede at køre hjem i varmen. De andre fortsatte med fiskeriet, og om de har fanget noget, ved jeg ikke.

Niels