Juniorfiskerne og seniorer byggede Verdens Bedste Vadestave.
To onsdage i april arbejdede 4 juniorfiskere og 4 seniorer på hver deres eksemplar af KLF-vadestaven – også kendt som ”Verdens bedste vadestav”
Yderligere 4 seniorer assisterede ved vadestavs-produktionen.
Ud over 8 meget flotte og velfungerende vadestave blev resultatet også et tæt og godt samarbejde mellem generationerne. Det var dejligt at følge, hvordan alle var med i processen og at alle forstod, at i fællesskab blev selv de vanskeligste detaljer til at løse.
Ved fremtidige projekter skal Foreningen i højere grad indtænke samarbejdet med Juniorfiskerne alle steder, hvor det er muligt. Det vil styrke sammenholdet i KLF og samtidig positivt forstærke deltagernes oplevelse.
Juniorfiskeklubben takker Christian Pedersen for det fine arbejde med forberedelse af vadestavens mange dele – Christian Pedersen er en sand troldmand ved en drejebænk.
Vi har også produceret en ekstra KLF-vadestav, som ”DEMO-MODEL” Se den i Revhuset
Hvis KLF-medlemmer skulle få lyst til selv at bygge en KLF-vadestav, så kontakt Christian Pedersen eller Jesper Thykjær. Vi har stadig materialer på lager og prisen er yderst rimelig:
150 kr. for alle delene inkl. en nem instruktion (Juniorpris: 100 kr.)
Referat Jesper Thykjær