Korsør Lystfiskerforening

TOPIMG_6838

Tirsdagsfiskernes – 28. maj 2024.

Tirsdag morgen regnede det kraftigt, men alligevel kørte 3 tirsdagsfiskere til Lund på Stevns. Vejrmeldingen havde lovet tørvejr, og heldigvis var det tørvejr, da vi ankom til havnen i Lund. Vinden kom fra øst, så det var ok at fluefiske. Det specielle for kysten er, at der ligger store sten på række en 25 til 30 meter fra kystlinjen. Man vader i knædybt vand på nogle mere eller mindre flade sten, så man kommer ud bag rækken af de store sten og kan fiske ud over dybere vand. Går man over på den anden side af den lille havn, bliver man nødt til at vade et langt stykke ud førend der kan fiskes ud over mørk bund. DMI havde lover omskiftene vinde og i løbet af formiddagen gik vinden i syd og steg i styrke. Det gav ingen fisk. Så omkring middagstid kørte Gert og Claus til Boesdal nord for Rødvig for at se om der var en bedre vind. Her fangede Gert en hornfisk. Det var det hele, men nu havde vi afprøvet et par steder på Stevns. Det næste stykke tid fisker vi om aftenen, så det bliver i nærområdet vi mødes.

Niels