Tirsdagsfiskerne – d. 5 september 2023
Der var ikke meget vind, da 7 mand mødtes på Stigbjerg. Det var meget lunt og vandet var helt blankt med lidt krusninger. Det var svært at bruge fluestangen, for der var ingen vind til at bære skydehovedet. Det gik lettere for dem med spinnestangen. Igen bliver det mørkt omkring kl. 21, så vi samlede os til hyggesnak og kage. Alle var enige om, at det var tid til dagsfiskeri igen. Så tirsdag d. 12. mødes vi kl. 9. Aftenen var dog utrolig flot med en smuk solnedgang, så selv om ingen fisk til at tage med hjem var det en god aften.
Niels