Korsør Lystfiskerforening

image0000001

Tirsdagsfiskerne – 14. marts 2023

Vejrguderne, DMI og YR var ikke i det bedste humør denne tirsdag morgen. Regn og kraftig blæst samt en enkelt snebyge var dagens kost. I søndags så det ellers ud til iflg. prognoserne at blive ok vejr. En vind fra sydvest og temperaturer på 8- 9 grader, så Lejodden var det rette valg. Så der kom fire tirsdagsfiskere for at fiske på Lejodden inden den blev lukket for adgang den 15. marts. Tidligt på formiddagen skiftede vinden om til nord, så ret kraftig vind stod lige ind på kysten. Nu blev det rigtig koldt med kun 2 grader. Fingrene blev kolde og fiskeriet nærmest umuligt, så vi besluttede, at det var nok for i dag. Vi fik masser af frisk luft men ingen fisk.

Niels