Korsør Lystfiskerforening

TirsdagfiskerneLogo300x300

Tirsdagsfiskerne – d 25. oktober 2022

DMI havde lovet kraftig vind fra sydvest, så et godt sted at fiske var på Asnæs nærmere ved Havnemark. Vejret så noget ulden ud, men det skulle dog holde tørvejr. Syv mand mødte op, for at se om man kunne overliste nogle hø`er. Der var en hel del kontakter og flere fangede fisk. Desværre var det undermålere. Så ingen fisk med hjem. For at buste biodiversiteten fangede Gert en lille torsk på ca 20 cm. Så man kan da håbe, at der er nogle større fisk, så man igen kan fange torsk fra land. Vejret holdt tørt og solen skinnede indimellem, så efter frokosten blev der fisket videre. Efter et par timer begyndte folk at pakke sammen og kører hjemad efter en god dag på kysten.

Niels