Det var med store forventninger 6 mand lørdag formiddag satte kursen mod Oskarshamm, hvor færgen skulle fragte os videre til den store ø i Østersøen. Der havde været meldinger om fangster på 60-80 havørreder, til grupper i samme størrelse som vores, de seneste uger. Vi vidste dog godt, at vi var nybegyndere på Gotland, og nok ikke fiskede 10-12 timer om dagen, som nogen af de yngre fiskere kan gøre. Det er vi nok blevet lidt for gamle til – i vores selskab var kun en i den ”arbejdsduelige” alder – resten var pensionister.
Vi nåede frem til vores logi ved midnatstid lørdag, og blev positivt overraskede over forholdene, der i forhold til prisen, var virkelig fine. Sengepladser blev fordelt, og snart blev der snorket godt igennem. Eneste minus ved huset var, at der ikke, som oplyst fra udlejningsbureauet, var en ladestander til elbiler, og vi kørte i en af slagsen.
Generelt er der 2 slags kyster på Gotland – nogle der ligner vores hjemlige lidt – hvor det skråner nogenlunde jævnt nedad ud fra bredden. Andre steder går man på store kalkstensplader (paller) – og man kan vade virkelig langt ud nogen af stederne (det gælder om at få klaret de latrinære ærinder inden man vader ud), men man skal være særdeles forsigtig, for lige pludselig er der flere meter dybt, og vandet er for det meste spritklart, så det er svært at bedømme dybden. Derfor er en vadestav nærmest en nødvendighed. Næsten alle steder er der mange store sten, der byder på gode standpladser for fiskene.
Helt naturligt var vi delt op i 2 hold, i hver sin bil, og søndag forsøgte begge hold nogle af de pladser, vi inden turen havde fået anbefalet af andre der har fisket på Gotland. Men som vi nok også havde både frygtet og forventet, var det ikke spor let at fange de der havørreder. Vi var både på vest -og østkysten, og med søndenvind gav det sidevind begge steder. Der var ingen der mærkede fisk, og Søren, Peter og Per så frem til at komme ud med en guide mandag. Til aftensmad havde Per sørget for cuvetter, der blev serveret og fortæret sammen med Hasselback-kartofler og bearnaisesauce.
Med vind fra vestlige retninger, blev det på østkysten vi prøvede mandag. Både holdet med guide, og Thomas, Hans og undertegnede. Forskellen på kendskabet til pladser og fiskeriet generelt var tydeligt, da Per havde 2 fisk i hånden + et par mistede, Søren 1 i hånden, 1 mistet og et par følgere observeret. Peter havde en pæn fisk på, der desværre slap efter et stykke tid. Alle de fisk der var en tur inde og vende, var mellem 40 og 50 cm. Mindstemålet i Sverige er 50 cm. I den anden bil så og mærkede vi ingenting, men efterhånden kunne Thomas og jeg selv også godt se, at det nok var på tide at skifte fluestængerne ud med spinnegrejet. Vi fik dog afprøvet nogle forskellige pladser, og fandt til Hans’s store glæde en lille hyggelig havn, hvor der var borde-bænke-sæt til at nyde madpakken ved. Vi oplevede også nogle flotte udsigter, og var lidt ude og ”botanisere”, på en meget hullet skovvej, der efter en kilometers kørsel pludselig var spærret med en kæmpestor kampesten. Det prøvede vi flere gange senere andre steder. At sætte et skilt op med ”vejen spærret”, er ikke noget man gør så meget i på Gotland.
Aftensmaden stod Hans for; han serverede hakkebøf med kartofler, bløde løg og nok en gang bearnaisesauce. Denne gang en svensk udgave, der ikke var helt lige så god som den danske Per havde medbragt.
Vinden var stadig i vestlig retning tirsdag, så begge biler kørte til nogle af de lokaliteter guiden havde vist om mandagen. Specielt Grogarnsberget – en naturpark, med en kystlinje på ca. 5 km – gav os gode muligheder, med bundforhold nogenlunde som vi kender dem, og masser af større og mindre sten. Det helt smarte var, at der var en rimelig kørevej langs kysten, og enkelte steder var der også bålpladser og bord/bænkesæt. Området er også et yndet sted for vandrere og mountainbikere, som vi hilste på mange af, uden det dog på nogen måde var overrendt. Per fortsatte hvor han slap mandag, og havde yderligere 2 mindre fisk i hånden, mens jeg selv efter først at have tabt en fisk, også endelig fik en i kejsen. Den var 47-48 cm, så den måtte ud igen – men flot det var den – og den sloges som en meget større fisk.
Der var så mange rester fra de to foregående dages middage, så vi blev enige om, at der var rigeligt til en gang til – og så kunne vi også sikre os, at det ikke var nødvendigt med en dag sidst på ugen med fisk på menuen, som Søren, lidt optimistisk, havde budgetteret med. De hidtidige fangster indikerede jo, at det ville blive en dag med kun grøntsager, kartofler og brød.
Onsdag havde vinden ikke ligefrem lagt sig, men var nu drejet i sydvestlig retning. Vi fortsatte derfor fiskeriet på østkysten, og om formiddagen var vi igen ved Grogarnsberget. Så lykkedes det omsider at få en fisk over målet. Den tog min 20 grams Sølvpil, bare 10-15 meter fra hvor jeg stod. Her var der nogle meget store sten, jeg kunne gå bag ved, og udenfor var bunden dækket af både store og små sten, mens bunden skrånede jævnt nedad. Jeg fik lirket fisken ind mellem 2 af de store sten og ned i kejsen, efter en kort men intens fight, og kunne glæde mig over en flot sølvblank havørred på 59 cm. Efter frokost kørte vi lidt længere nordpå og prøvede en lokalitet der hedder Boge Vik. Her er der en lille havn – nærmest bare et isætningssted for trailerbåde – hvor der er den fineste sandbund. Ved at vade ud her, kan man komme ud i nærheden af et område med sten og bevoksning. Det skulle Søren prøve – men inden da spurgte han lige Peter om hans waders sad godt nok på ryggen – for han syntes ikke det føltes rigtigt. Peter sagde de sad fint, og Søren vadede ud mod det interessante område. Imens gik Peter og jeg selv lidt ned ad kysten mod syd og forsøgte os. Efter en times tid samledes vi atter i den lille havn, og Søren brokkede sig over at hans nye Patagonia waders vist nok var utætte – ”så’n noget billigt l…, de får dem lige tilbage i hovedet i Topgrej” (tror de koster 8 kilo), men så var det jeg opdagede, at stroppen bagpå ikke var strammet ordentligt op. Søren havde vadet ret dybt, men kunne jo kun se fronten af wadersne – og bagpå hang de 20 cm. længere nede. Patagonia har et system, så stropperne kan forlænges, og wadersne kan fungere som både chest-waders og waist-waders, men det vidste Peter ikke da han blev bedt om at kontrollere dem. Søren tog det med godt humør, men Peter måtte høre for fadæsen adskillige gange på resten af turen.
Det var nu blevet Thomas’ tur til at stå for aftensmaden, og udover den medbragte mørbradgryde, betyder det altid, at der er citronfromage til dessert. Uanset hvor turen går hen, er det en hel fast bestanddel af menuen når Thomas står for maden – ja det er vist næsten skrevet ind i Grundloven.
Nogle af deltagerne var efterhånden blevet lidt trætte af de manglende fangster, og mente de ville få mere ud af at være lidt kulturelle. Derfor tog de torsdag en tur til Visby og legede turister for en dag. Gotland og Visby har jo engang været dansk, fra 1361-1645 og igen 1676-1679, og på den tid var Visby en meget vigtig handelsby, der var med i forbundet af Hansestæder, der dominerede Nordeuropa både økonomisk og militært i mange århundreder. Derfor er der en hel del spændende ting at udforske, hvis man går lidt op i historie, og i sommermånederne hvor der foregår en del events, besøges byen af mange tusinde turister. De fire havde en interessant dag, mens Søren og jeg selv prøvede nogle pladser af helt oppe nordpå. Vinden var i syd og havde nok en styrke på omkring 16-18 m/sek. De pladser der havde set lovende ud på kortet, var dog en skuffelse, da det viste sig at når vi stod på kanten af pallerne, var der 8-10 meter dybt lige foran vores fødder. Det kan man ikke kalde havørredvand. Vi havde aftalt at spise tidlig aftensmad (rester igen – folk laver alt for store portioner), for så at prøve lidt aftenfiskeri. Det gav desværre heller ikke nogen resultater.
Nu var det så blevet turens sidste fiskedag, og vi forsøgte flere steder – både på østkysten og vestkysten. Vi var bl.a. en tur ude ved en lille havn, hvor der tidligere havde været drevet erhvervsfiskeri, fra både der blev drevet af sejl og årer. Der var et helt lille frilandsmuseum, der fortalte om de forgangne tider, men der var også en lille bådforening med moderne både, og små rødmalede fiskehytter. Stedet var nærmest en lang tange, der endte ud i 3-4 halvøer, som grene på et træ. Der var det muligt at fiske, selvom vinden stod i sydvest, og stadig var meget hård. Det har faktisk været et ret smart sted at drive fiskeri fra, da man altid kunne komme ind i smult vande, uanset hvilken retning det blæste fra. Vores bil sluttede af i Katthammervik, der ligger på vejen ud til Grogarnsberget, og nok er en bedre badestrand, end et sted for havørreder. Men der er steder der kan holde fisk, og det var her Peter tabte en fisk om mandagen.
Peter stod for maden, og serverede en kyllingegryde med lækkert brød til. Og så var det ellers tid til at pakke og gøre rent, for vi skulle være ved færgen kl. 7 lørdag morgen. På færgen snakkede vi med en fra et hold fiskere fra Roskilde. De var 7 mand, og flere af dem havde været på Gotland før. De havde boet længere nede sydpå, hvor øen er væsentlig smallere, og det derfor er nemmere lige at køre over på den anden side, hvis vinden driller. Det gav dem lidt mere fleksibilitet, og de havde altså også fisket nogle andre pladser end os. De havde fået 23 fisk, med 4 over 60 cm.
I alt havde vi 8 fisk oppe at vende, og sammenlignet med ovenstående lyder det jo ikke særlig besnærende. Men forskellige forhold skal tages med i evalueringen. Det var vores første tur til Gotland. Vi hygger nok mere end de yngre og mere hardcore fiskere, der bruger tiden med fiskestangen i hånden. Vores logi lå midt på øen, hvor der uanset hvilken vej man kører, altid er mindst 30 km. til en fiskeplads, så der bliver meget kørsel, og dermed mindre tid til fiskeriet. Og så sagde de fleste vi talte med, at vi var 3-4 uger for sent på den, til at opleve det helt gode fiskeri. En anden god periode, ifølge guiden Rasmus, er oktober-november. Det er alt sammen noget der skal tages med i overvejelserne, når vi næste gang tager på tur til Sveriges største ø. For de fleste af deltagerne var helt med på, at der skal arrangeres sådan en tur igen.
Gert Schjønning