Tirsdagsfiskernes – 7. november 2023.
Der var ingen steder på den nære kyst vi kunne være, for vinden var i sydvest. Så det blev Røsnæs, hvor vi mødtes 6 mand. Her var ganske godt, ikke meget vind og ingen bølger af betydning. Neden for trappen ( som var i god forfatning) gik flere af os til venstre og andre gik til højre. Christian gik gennem skoven ud til stenskredet, hvor han før har haft held med at fange fisk. Lars Dan fiskede langs stranden ud til stenskredet. Han havde en havørred på krogen, men den sprang et par gange og væk var den. Christian havde et pat følgere, men bide ville de ikke. Så var jeg mere heldig, for en pæn havørred tog min Westin blink, og jeg fik landet en han ørred på 50 cm og 1,34 kg. Så dagen var reddet. Vi mødtes kl. 12 til madpakke og kage, hvor vi blev enige om at fiske en time mere. Ingen havde mærket noget, så vi kørte hjemad. Det kan godt være, at der er langt mellem fangede havørreder, men der er fisk ved kysten. Det skal vi ikke glemme.
Niels