Korsør Lystfiskerforening

TopIMG_6817

Tirsdagsfiskernes – 21. maj 2024.

Det var dejligt solskinsvejr, da 9 tirsdagsfiskere mødtes på Vester Bøgebjerg. Det var rigtig godt fiskevejr, så vi fordelte os langs stranden i håb om en god fangst. Der var hornfisk i farvandet, så flere fiskede med silkesnore og fangede en del. Andre fiskede med wobler for det kunne jo være, der var en havørred, som også ville være med. Henning blev budt op til dans, for han havde en pæn fisk på land. Da han skulle måle den ville den ikke være med. Den  slog nogle slag med halen og væk var den. Der blev fanget en hel del hornfisk med enkelte store i mellem. Så mon ikke sæsonen er ved at rinde ud for hornfiskene.

Vi er så langt henne på forår/ sommer, at vi skal til at fiske om aftenen. Det er lyst til 22 tiden. Om aftenen er der ikke mange timer til rådighed, så  tirsdagsturene bliver i nær området, så transporttiden er så lille som muligt. Dog skal vi på tirsdag d. 28. maj til Lund på Stevns, hvis vejret tillader det. Mere herom på søndag.

Niels