Korsør Lystfiskerforening

IMG_6192

Tirsdagsfiskernes – 12 december 2023.

Det var tørvejr og ingen blæst, men overskyet og koldt, da 11 tirsdagsfiskere satte hinanden stævne på Vester Bøgebjerg. Jeg havde importeret en Skjern Bitter, som vi lagde ud. Det varmede dejligt og den var faktisk god. Så nu kunne fiskeriet begynde. Så man fordelte sig langs stranden til de pladser, hvor man mente, at der var chancer for fisk. Aftalen var, at æbleskiver og gløgg blev serveret ved 11.30 tiden. Hans havde grillen med og æbleskiverne blev sat over. Så fulgte gløggen på tangriaen. Efterhånden dukkede folk op, og æbleskiver og gløgg blev sat til livs. Det var moms, for selvom temperaturen var 2 plus grader, var det koldt alligevel. Så det lunede med noget varmt. Det var meget hyggeligt med sådan et traktement, og Claus kunne meddele, at han havde landet en havørred. Den måtte ud igen på grund af størrelsen. Da gløggen og æbleskiverne var fortæret, pakkede vi sammen. Flere begav sig hjemad, mens andre fiskede videre.

Niels