Korsør Lystfiskerforening

Claushavrred7.dec0_srcset-large

Tirsdagsfiskerne – 7. December 2021.

I bidende kulde mødte tirsdagsfiskere op kl. 9, for det kunne jo være heldet var med i dag. Det var meget lavvandet og en strid vind kom fra øst/sydøst. Så det føltes hundekoldt. Vi plejer at mødes til middag for at få noget frokost og høre om nogen havde fanget noget eller bare have mærket et nap eller to. Fordi det var så koldt begyndte folk efter et par timer at trække op til en shelter og et bord/bænke sæt. Hans havde æbleskiver med og jeg havde gløgg med. Uffe sørgede for tilbehøret. Claus havde hængt en stor flot havørred op som vi andre kunne kigge misundeligt på. En havørred der målte 58 cm og vejede 1,83 kg. Tillykke med den. Æbleskiver og gløgg blev fortæret, og alle syntes det var nok for i dag, så vi brød op og kørte hjem i varmen. Igen en god dag med tirsdagsfiskerne var slut, men næste tirsdag mødes vi igen.

Niels