Tirsdagsfiskerne 10. december 2024
Tirsdag d. 10. december var vinden i nordøst, så Vester Bøgebjerg var stedet, hvor Tirsdagsfiskerne mødtes kl 9. Vejret var rigtig fint, der måtte dog godt have været lidt mere vind, men krusninger på vandet var der dog. Vi var 10 fiskere, som fordelte os til begge sider af P-pladsen. Vi havde aftalt, at kl 11,30 ville der være varme æbleskiver og gløgg. Så Hans satte æbleskiverne over på sin medbragte grill, og jeg satte gløggen over på tangriaen. Det hele var klart, da folkene begyndte at dukke op. Flemming havde en stor følger med ind, men bide ville den ikke. Så den blev derude. Ib kunne lande en havørred på 42 cm. Den var dog noget tynd, så der var ikke meget mad på den. Så den fik sin frihed igen, så den kunne blive mere kødfuld næste gang den bed på krogen. Der var ingen andre, der havde set eller mærket noget. Det var vældigt hyggeligt at spise æbleskiver og drikke gløgg nærmest i vandkanten, for vi havde sat grill og gasblus på et par borde på stranden. Folk nød at være sammen om traktementet og snakken gik lystigt. Til slut sivede folk afsted med ønske om en glædelig jul og godt nytår. Gert var meget standhaftig, så han fortsatte fiskeriet en stund endnu.
Niels