Korsør Lystfiskerforening

Loading Events

Hygge & Snak i Revhuset over koldrøget havørred

Hygge & Snak i Revhuset over koldrøget havørred – torsdag 09/10/2025 19:00
Denne aften i Revhuset er planlagt som en hyggeaften, hvor vi smager på den
fantastiske havørred på 7,5 kg, som Jan Lyster fangede i Karup Å i juli.
Fisken blev straks efter fangsten frosset ned og senere sendt til et lokalt
røgeri i Skive.
Jan har doneret den ene side af den koldrøgede havørred til brug denne aften
og Foreningen supplerer med et glas hvidvin eller en øl/vand. Der bliver også
mulighed for at købe mere vin.
Her har du muligheden for, sammen med dine nærmeste, at opleve, hvordan
en rigtig dansk koldrøget havørred skal smage og mon ikke Jan gerne
fuldender oplevelsen med beretningen om fangsten af den flotte fisk.
Efter spisningen er der kaffe med kage og her lægger Bestyrelsen op til, at vi
får snakket lidt om, hvordan Foreningen kører.
Ideer til nye ture og gerne kommentarer til allerede afholdte arrangementer
hører vi gerne.
Uanset om du har ros eller ris så er her muligheden for at fremlægge dine
synspunkter.
Bestyrelsen lytter til og svarer på ALT, så kom nu frem og sig din mening
direkte til os.
Arrangementet er ganske gratis, men hensyn til indkøb bedes du tilmelder
dig/jer til:
Jesper Thykjær mail. seatrout@outlook.dk sms/tlf. 42807500.