Loading Events

ÅBENT REVHUS – Kystfiskeri & Grej-eftersyn – lørdag 21/02 2026 – 09:00-14:00

(Et junior-arrangement, hvor seniorerne meget, meget gerne også må deltage 😊)

Revhuset er igen åbent denne lørdag og hvis isen tillader det, så kan både Juniorer og Seniorer fisker sammen fra Revspidsen og op mod Højklint.
Vi har talt om, at det nok er en god ide, hvis 1-2 juniorer følges med en senior på kysten.
Senioren vil kunne guide og vejlede bedre, når han alene har ansvaret for 1-2 unge.
Hvis du hellere vil fiske alene, så er det naturligvis helt i orden – du vælger selv.

Under alle omstændigheder vil der være seniorer på strækningen, som kan hjælpe.

For Juniorerne:
Foruden fiskeriet bliver en gennemgang af jeres fiskegrej også en mulighed denne dag.

Tag derfor alt jeres grej med – så gennemgår vi sammen grejet og hvor det er muligt, optimerer vi grejet og finpudser det hele med lidt nye kroge, svirvler og måske liner.
Velfungerende grej er nemlig en forudsætning for et godt, effektivt og fornøjeligt fiskeri.

En snak over fiskegrejet vil også være med til, at vi lærer hinanden bedre at kende.

+

Vi skal også have en snak om forårets planlagte juniorture – måske har du forslag til endnu en fisketur eller et spændende arrangement.
Ingen forslag er umulige at gennemføre – vi skal blot kende jeres ønsker.

Huset vil som altid være åbent hele dagen og der er sørget for lune stuer og masser af varm kaffe/kakao m. de obligatoriske ostemadder.
Deltagerne vælger selv, hvornår de møder op og der gælder kun det sædvanlige gode programpunkt, som lyder:  Hygge & Fællesskab.
Arrangementet er gratis og tilmelding ikke nødvendig.