Det er vigtigt at vores grej er i orden, når vi tager til fiskevandet. En revne i den keramiske ring i et stangøje, er ødelæggende for en line. Har du et dårligt øje eller to på en stang, så tager Flemming en stor kasse ekstra-øjer, i forskellige størrelser, med. Og der vil også være beviklingstråd til fri afbenyttelse. Har du ikke prøvet at skifte sådan et øje før, så kan du lære det denne aften.
En bøjle der ikke vil slå over, eller slår over for let, er irriterende, og kan koste en dyr endeagn. Hvis håndtaget på hjulet piver – bar en lille smule – kan man høre det hele tiden – hvilket i hvert fald kan bringe mig helt op i det røde felt. Og det er jo ikke derfor vi tager ud at fiske. Ib og undertegnede har lidt værktøj, olie og fedt med denne aften, så vi kan tjekke hjul, og smøre dem.
Skulle der være nogen der gerne vil lave nye øjer på en flueline, så giv lige besked til undertegnede, så vi også kan sørge for nogle materialer og værktøj til dette.
Vel mødt til en hyggelig aften.
Gert Schjønning 23 26 73 75. schjoenning@mail.tele.dk